Sådan finder du prisen på din hjemmeside
Prisen på hjemmesider afhænger selvsagt af hvor omfattende hjemmesiden skal være, og hvor avanceret funktionalitet der skal implementeres på hjemmesiden. Så for at finde ud af hvor meget din hjemmeside kommer til at koste, skal du først afdække dine behov.
Note til den utålmodige læser: Har du ikke tålmodighed til at læse alle vores guldkorn i denne artikel, så spring direkte videre og se hvad din nye hjemmeside kan koste her.
Tilbage til sagen. Der kan være delte meninger om hvor mange penge man skal kaste efter et webbureau. Det kommer selvfølgelig an på hvor aktivt du vil bruge din hjemmeside. For nogle skal den bare fungere som et online visitkort, for andre skal den indgå som en del af en større online strategi.
Hvor meget arbejde ligger der i at lave en hjemmeside?
For at finde ud af hvor omfattende arbejdet i at udvikle din hjemmeside er, kan du lave en kravspecifikation, som giver dig mulighed for at samle tankerne og strukturere din plan for din hjemmeside. Som bonus gør det dit projekt meget lettere (og billigere) at gå til, når du præsenterer dine behov for dit webbureau flot opsat i en kravspecifikation.
Kravspecifikationen kan i sig selv virke som et stort arbejde – og det kan den også være – men det er tid godt brugt, og kommer til at spare dig for bekymringer, penge og frustrationer senere.
Du kan læse mere om hvordan du skriver en kravspecifikation til hjemmeside her.
Hvad koster en hjemmeside per måned?
Ud over selve hjemmesiden vil der være en udgift til et domæne og hosting.
Hvis vi bruger analogien at din hjemmeside er et hus du bygger, er domænet din adresse på postkassen og hosting er grunden du bygger på. Vi vender tilbage til denne analogi om lidt..
Domæne og hosting koster fra et par hundrede til flere tusinde kroner årligt. Vi vil her gerne anbefale dig ikke at vælge den billigste løsning. Pris og kvalitet hænger som regel sammen, og det gør det også i vores fag. Med en (for) billig løsning er risikoen for nedetid, nedbrud og i værste tilfælde at din hjemmeside går tabt, større end hvad godt er. Vi drifter din hjemmeside for et sted mellem 1.500 og 11.000 kroner årligt alt efter hvad der bedst dækker dine behov – og så får du selvfølgelig kvalitet for alle pengene.
Sådan prissættes hjemmesider
Når vi kommer med et tilbud på en ny hjemmeside til dig, er det baseret på en samlet vurdering af dine ønsker og behov. Der kan være rigtig mange ting der kan spille ind. Det er her vi vender tilbage til det med at bygge en hjemmeside er ligesom at bygge et hus.
Et hus kan have få eller mange værelser, et eller to badeværelser, kælder og førstesal, energiruder og fremhævet beliggenhed, facaden kan være pudset op eller rå.
På samme måde kan en hjemmeside være simpel eller kompleks. Den kan have et enkelt design, eller et gennemtænkt konverteringsoptimeret design. Den kan have ét eller flere sprog, den kan være SEO optimeret eller koblet op med sociale medier. Og så kan den være integreret med øvrige online systemer. Alt dette tæller selvfølgelig med i prissætningen på din nye hjemmeside.
Hos os har du mulighed for at betale et fast månedligt beløb eller én stor pose penge på én gang. Ja, egentlig lidt ligesom når du køber et hus.
En hjemmeside koster sådan lige der omkring..
At komme med en eksakt pris her og nu for din hjemmeside kan vi nok ikke love, men vi kan da løfte sløret for at en gennemsnitlig hjemmeside for en mellemstor virksomhed ligger i omegnen af en 17.000 – 20.000 kroner hos os. Det er i runde tal 708,33 kroner om måneden i en periode på 24 måneder. Hvordan din pris kommer til at se ud kan du få en ide om ved at prøve vores prisberegner.