Hvad er Elementor

Elementor er en såkaldt “Page-builder” udvidelse til WordPress. Med Elementor får du et intuitivt og visuelt arbejdsrum til at redigere og opbygge nyt indhold til din hjemmeside. Elementor er opbygget som en drag-and-drop editor, og giver dig et hurtigt overblik over hvordan dine ændringer vil se ud på hjemmesiden inden du udgiver dem. Elementor har flere tusinde kombinationsmuligheder, og i denne artikel får du kendskab til de mest brugte og nyttige funktioner.

Hvordan virker Elementor til WordPress?

Når du redigerer eller opretter en ny side eller et nyt indlæg på din hjemmeside, vil du blive præsenteret med en kolonne i venstre side af din skærm, hvor du har mulighed for at trække elementer ind på din hjemmeside. Til en start er det vigtigt at du forstår den basale struktur i opbygningen af din side.

Sektioner

Sektioner, eller sections, er rækker af indhold på din side. Når du tilføjer en sektion til din side, opretter du med andre ord en “kasse” til dit indhold.

Elementor sektioner

Kolonner

Kolonner, eller columns, oprettes inde i sektioner, og kan bruges til at opdele dine sektioner i vertikale kolonner. Du har mulighed for at oprette 2 eller flere kolonner i hver sektion.

elementor kolonner

Widgets

Widgets er små features som bestemmer indholdet i dine sektioner og kolonner. Du kan trække widgets ind fra venstre og slippe dem der hvor du vil have dem placeret på din side.

Når du tilføjer en sektion, kolonne, eller widget har du mulighed for at ændre i standarden for elementet. Du har mulighed for at ændre indhold under fanen “Content”, ændre farver og størrelser under “Style” og give ekstra afstand og tilføje animationer under fanen “Advanced”.

Elementor og SEO

Elementor fungerer gnidningsfrit med SEO og SEO-modulet Yoast SEO er som standard integreret i Elementor, og giver dig mulighed for at skrive dine Title og meta-descriptions direkte i Elementor.

Samtidig får du en automatisk scanning af dit indhold og en rapport over hvor du kan forbedre dit indhold for at styrke din sides SEO værdi baseret på dit valgte søgeord. Elementor er samtidig et nemt værktøj til at skabe indbydende hjemmesider som kan fastholde dine besøgende på siden, hvilket også tæller positivt i SEO-regnskabet.

Elementor og andre plugins

Elementor udelukker langt hen ad vejen behovet for at installere et utal af plugins for at opnå din ønskede funktionalitet på hjemmesiden. Elementors widgets giver dig mulighed for at bygge kontaktformularer, indsætte Google Maps og mange andre features som før skulle opnås ved brug af andre plugins.

Det er dog sandsynligt at du vil skulle installere plugins på din hjemmeside ud over Elementor. Heldigvis har mange pluginudviklere udviklet plugins med tanke om kompabilitet med Elementor. Elementor er en meget udbredt tilføjelse til WordPress, og der findes derfor en masse plugins udviklet med egne integrationer til Elementor.

Elementor fungerer med de fleste plugins, men der er selvfølgelig altid risiko for at der kan skabes en konflikt mellem Elementor og et andet plugin.

Elementor Free eller Pro

Elementor tilbyder en gratis version af udvidelsen, hvor du har mulighed for at arbejde med widgets som teksteditor, overskrifter, billeder og andre basale hjemmeside elementor. Du kan komme langt med den gratis version, men skal du ud og skabe en hjemmeside der imponerer, er du bedre stillet med Pro-versionen. Proversionen koster 49 USD om året og kan købes her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *